Pernille Baastrup

Interior | Design | Home

Forfatter: Pernille Baastrup (Page 1 of 3)

Ny billedvæg

Jeg brugte lidt tid i weekenden på at lave en billedvæg. Projektet har egentlig været undervejs noget tid, men jeg ville gerne samle nogle billeder, som jeg mener, gør det godt sammen. Det kan jo godt være en dyr fornøjelse at anskaffe sig både billeder og ikke mindst rammer, så derfor var det også vigtig for mig at vælge nogle billeder, som gør mig glad i lang tid.

Jeg har et eller andet for pastelfarver, det er vist ikke nogen hemmelighed. De samme farver går således også igen i mange af de billeder, jeg har samlet. Og flere af billederne består desuden af sorte stregtegninger. Selvom billederne er meget forskellige i deres udtryk og detaljeniveau kombinerer de elementer fra hinanden, og derfor mener jeg, de passer rigtig fint sammen.

I har måske set de fleste billeder på min IG tidligere. Billedet øverst til venstre er fra Jonathan Lawes, som jeg også har omtalt tidligere her på bloggen. Jeg synes, han er virkelig dygtig til at lege med former og farver og får derigennem skabt nogle spændende udtryk. 

Nederst til venstre er et billede af Johannes Holt Iversen, som jeg købte for nogle år siden. Det er egentlig et udklip fra en kladde, men jeg synes det er så sødt og gør sig bare rigtig godt i passepartout, hvor det efter min mening ophøjes til et lille kunstværk i sig selv.

I midten er et nyt billede, som jeg ikke tidligere har vist. Det er fra Kunstforeningen GL STRAND fra en netop overstået udstilling med Asger Harbou Gjerdevik. Jeg synes, billedet skaber en god kontrast med sit orange element og gør hele billedvæggen mere interessant at kigge på.

Billedet til højre er Matisse og købt hos Galerie Maeght i Paris. Men det går jeg næsten ud fra, i kender, hehe.

Håber i kan lide min lille billedvæg. Jeg er i hvert fald blevet utrolig glad for hjørnet 🙂

Ny sofa fra Sofakompagniet

Annonce for Sofakompagniet 

Forrige weekend landende noget stort herhjemme, som jeg længe har ønsket mig. Vi modtog nemlig vores nye sofa fra Sofakompagniet, og jeg er simpelthen så glad for den opgradering vores stue har fået. Den nye beboer indbyder bare så meget mere til hyggelige stunder end den gamle. 

Den gamle sofa var i mine øjne blevet lidt af et skrummel. Den var alt for stor og alt for mørk og fyldte generelt bare alt for meget i stuen. Det var heller ikke rigtig muligt at flytte rundt på den, så jeg følte, vi var ret låst i forhold til indretningen af vores stue. En ny sofa har derfor stået højt på ønskelisten noget tid, men jeg har været meget i tvivl om, hvilken retning, vi skulle gå. Og så er der selvfølgelig også lige det med økonomien. Sofaer er jo ofte en stor udgift, så der var mange overvejelser, der skulle gøres i forhold til funktionalitet og udseende. 

Vi var enige om, at vi skulle have en mindre sofa, at den skulle være lysere og ikke mindst let at se på, men samtidig ønskede vi os en sofa, vi kunne slænge os i, når aftenerne invitere til Netflix-hygge, på regnvejsdage, hvor tiden bedst bruges på kaffe og brætspil, og selvfølgelig på de dage, hvor kroppen ikke har lyst til andet end blot at lægge på sofaen med en god bog, mens resten af verden glider forbi udenfor. Vi bruger generelt bare mange timer på sofaen særligt om aftenerne og i weekenderne, så det er vigtigt, at sofaen er rar at sidde i.

Jeg stødte første gang på Sofakompagniet via de sociale medier og har siden været ret lun på den danske virksomhed. Jeg synes, de har et super fint udvalg af sofaer og så endda til priser, hvor de fleste kan være med. Deres sortiment består både af mere traditionelle sofaer i neutrale farver, men hos Sofakompagniet finder man også sofaer i seje farver, som skaber kant og giver indretningen en helt særlig karakter. Derudover har Sofakompagniet både klassiske 2-4 personers sofaer, chaiselong sofaer, hjørnesofaer og modulsofaer.

Ligesom den gamle sofa valgte vi igen en modulsofa. Den hedder Ellis og består af to moduler, et hjørnemodul samt et modul med chaiselong. Den er således væsentlig kortere end den gamle sofa, men vi brugte næsten aldrig det tredje modul – kun til at lægge en masse ting på, hvilket betød, at det nærmest altid så rodet ud. Ved at begrænse os til to moduler, tror jeg, vi både minsker rodet samtidig med, at vi får frigivet noget plads. Dermed bliver det også lettere at flytte rundt på sofaen, hvilket giver flere muligheder i forhold til indretningen af stuen. Kommer vi til at mangle pladsen, kan vi altid bygge sofaen ud med et ekstra modul, men jeg tror nu nok, vi klarer os de næste mange år. Vi er trods alt kun en lille familie på tre – og Ivan ligger jo alligevel på gulvet det meste af tiden, hehe. 

Sofaens mindre størrelse kombineret med det lette design skaber virkelig et elegant udtryk, synes jeg. Mange af de sofaer, som jeg har haft et godt øje til på grund af deres elegante udseende, har ofte skuffet mig, når jeg har sat mig til rette i dem ved at være alt for hårde. Hos Sofakompagniet er man heldigvis ikke gået på kompromis med komforten. Vi bruger som tidligere nævnt mange timer i sofaen, så et af kravene til den nye sofa var netop høj grad af komfort. Ellis sofaens runde former i ryg- og siddehynder samt de bløde puder i ryggen byder nærmest en velkommen til at slænge sig. Og jeg kan afsløre, at jeg allerede har taget imod den invitation masser af gange, hehe. 

Ellis sofaen kommer i to farver. Danny Amber er en brændt orange, som vi blev lidt fristede af. Når jeg ser de orange/røde sofaer, som efterhånden står hjemme hos mange af de folk, jeg følger på Instagram, synes jeg, det ser super cool ud, men jeg er bange for, at jeg hurtigt vil blive træt af farven herhjemme og allerede vil komme til at ønske mig en ny sofa inden for et års tid igen. Så vi valgte at gå med Agnes Brown, som er en klassisk og mere afdæmpet farve. Når man ser den helt tæt på, er den brun, men på afstand ligner det, at den er lys grå. Det er en meget sjov detalje, synes jeg, og jeg er sikker på, at vi bliver rigtig glade for farvevalget – og så kan vi altid pifte den op med nogle farverige puder, som til gengæld kan skiftes ud, som moden nu engang skifter. Lige nu har jeg et par puder i en brændt orange velour, som giver noget varme til den grå farve på sofaen. Det, synes jeg, fungerer super godt. Udover sofaer kan du hos Sofakompagniet netop også få puder, men også pufs i en masse forskellige farver, som gør det let (og billigt) at give stuen en overhaling. Jeg overvejer desuden, at få en puf og har brændt mig lidt varm på særligt No. 9 i Danny Dusty Rose. Sammen med puderne, tror jeg, den kunne skabe en fin kontrast til stuens ellers kølige farver. 

Men ellers er jeg virkelig glad for den nye løsning og synes, stuen har fået et meget mere roligt udtryk i forhold til, hvordan det så ud før med det gamle skrummel af en sofa, hehe. Vi mangler stadig at få lidt op på væggen over sofaen. Her forestiller jeg mig enten nogle billeder eller en pæn væglampe, som kan skabe noget læselys, når mørket endnu engang vender tilbage til vores lille land og giver os lange aftener på sofaen. Men det må komme senere, når vi har fundet den rigtige løsning. Nu er det jo heldigvis sommer, og det er med at nyder de lyse aftener, så længe de er her. Netop det har vi tænkt os at gøre ude ved Vesterhavet de kommende uger, hvor vi låner mine forældres sommerhus. Det bliver så skønt at komme lidt væk fra byen med alt dens larm og ud til kysten, hvor vi kan lytte til havets brusen, imens vi sidder i læ på terrassen med en god bog og et koldt glas vin. Det er i hvert fald ønske scenariet, men nu må vi se, om Ivan tillader sin mor og far lidt ferie, hehe. 

Og så er det jo bare spændende at komme hjem igen og se, om vi er lige så tilfredse med den nye sofa, som vi er nu. Men mon ikke det er tilfældet, jeg synes i hvert fald, vi har truffet nogle gode beslutninger i forhold til funktionalitet og udseende. Hvad synes i om den nye sofa? Er i mon lige så begejstrede, som jeg er?

Fineste keramik hos YŌNOBI

I går var jeg inde i byen for at finde en gave og besøgte i den forbindelse YŌNOBI. YŌNOBI må være himlen for keramik-elskere. Den lille butik har det fineste udvalg af keramik skabt af kunsthåndværkere fra hele i verden. Næsten alt er håndlavet og derfor helt unikt. Jeg kunne have købt hele butikken, men måtte nøjes med gaven, hehe.

De afholder faktisk også keramik-kurser. Lyder det ikke hyggeligt? Hvis ikke det var fordi, jeg havde en baby på slæb, ville jeg da gerne bruge min tid på det 🙂

DIY Tripp Trapp højstol

Vi har arvet en Tripp Trapp højstol, som virkelig trængte til en kærlig hånd. Jeg kontaktede derfor nogle autolakere i både København og forskellige steder i Jylland for at få en pris på lakering af stolen. Det viste sig at koste omkring 1000 kr. de fleste steder, hvilket jeg synes er alt for dyrt, når en ny stol jo koster omkring 1300 kr. Vi besluttede os derfor for at gøre det selv og tog i Dyrup i weekenden og købte maling, ruller og pensler.

Vi startede med at slibe alle stolens dele, før vi gik i krig med malingen. Til selve malerarbejdet brugte vi en rulle til overflader og sider og pensel til riller og de små hjørner. Vi gav den to gange og lod den tørre natten over, hvorefter vi samlede den igen.

Jeg var lidt bekymret for resultatet, da vi startede, og var faktisk meget tæt på at opgive og bare købe en ny, hehe. Men det er jo ikke særlig bæredygtigt, vel? Det blev heldigvis hurtigt bedre, og jeg synes faktisk resultatet blev overraskende godt. Man kan godt se, at det er hjemmegjort, men det har jo også sin charme. Jeg er i hvert fald fuld ud tilfreds 🙂

Farven er fra Dyrup og har følgende kode: S 4010-G30Y

Maling, rulle og pensel kostede ca. 330 kr.

Hvad er barnets navn?

Hvis i fulgte med i min story i går på Instagram, gættede i måske med på min søns navn. Jeg har indtil nu omtalt ham baby I, men i går løftede jeg altså sløret for hans navn. Det er ikke fordi, navnet har været nogen hemmelighed, faktisk vidste vi allerede, inden vi fandt ud af kønnet, hvad han eller hun skulle hedde. Vi havde lavet den aftale, at Kasper skulle bestemme navnet, hvis det blev en dreng, og jeg skulle bestemme, hvis det blev en pige. 

Blev det en pige ville jeg opkalde hende efter min mormor, som jeg mistede sidste år. Hun hed Inger, hvilket jeg synes, er super sødt, og så kan jeg godt lide tanken om at give et navn, som betyder så meget for mig. Men sådan blev det jo ikke, så det må blive næste gang måske, hehe 🙂

Før jeg blev gravid, havde Kasper nævnt, at han synes, Ivan var et sødt drengenavn. Jeg fik i første omgang associationer til gummitarzan, som jo egentlig er meget sej, men navnet voksede på mig, og da jeg blev gravid, var jeg helt med på, at det jo kun kunne være en Ivan, hvis det blev en dreng. Og nu er det jo bare den sødeste lille Ivan, man kunne tænke sig.

En forrygende slutspurt

Der har efterhånden været stille på bloggen noget tid. Hvis i følger mig på Instagram, har i nok set hvorfor. Den 2. marts kom min lille søn til verden, og livet har jo været noget helt andet siden da. Er du interesseret i at høre lidt om fødslen, kan du læse med her.

Jeg endte med at gå 11 dage over tid, før den lille mand meldte sin ankomst, men da han endelig besluttede sig for at komme ud, gik det til gengæld stærkt. Jeg havde været på Riget fredag den 1. marts kl. 16 til en undersøgelse omkring igangsættelse. Her mente jordemoderen, at jeg kunne få taget vandet dagen efter, lørdag den 2. marts. Vi skulle bare ringe ind kl. 8.00 og få en tid. Hun tilbød dog at lave en hindeløsning med det samme – det kunne jo være, at det ville sætte fødslen naturligt i gang. Det viste sig også at være ret effektivt, og allerede i bussen på vej hjem kunne jeg mærke, at hun havde fået sat gang i et eller andet. Da vi var tilbage i lejligheden var det klart, at veerne var gået i gang, så vi fik bestilt noget aftensmad og besluttede at gå tidligt i seng. Men veerne tog så hurtigt til, at vi allerede kl. 20.30 ringede til hospitalet og aftalte at komme derind. Kl. 21.00 sad vi i en taxa, og meget hurtig efter vores ankomst blev vi fulgt til en fødestue, hvor jeg allerede var 10 cm åben og klar til at presse. Hvornår vandet gik vides ikke.

Vi havde gjort os mange forestillinger om, hvordan processen ville komme til at forløbe, og havde både været til privat fødselsforberedelse på Frederiksberg samt de to foredrag, som Riget tilbyder. Vi havde på ingen måde forestillet os, at det ville komme til at gå så hurtigt, som det gjorde. Alle de øvelser, vi havde lært til fødselsforberedelse, nåede vi slet ikke at lave, og smertestillende var der heller ikke tid til. Min indstilling inden fødslen omkring smertestillende var ret afslappet, jeg ville gerne forsøge uden, men ellers ville jeg blot tage det, som det kom og lade mig råde af jordemoderen. Da fødslen var i gang, var jeg derimod klar til at tage alt, hvad jeg overhovedet kunne få. Jeg var udemærket klar over, at jeg kunne se frem til voldsom smerte, men jeg må indrømme, jeg blev overrasket over, hvor voldsom den rent faktisk var. I dag, knap 6 uger efter, forstår jeg stadig ikke helt de kvinder, der går igennem den oplevelse mere end en gang, men mon ikke også min hjerne er indrettet til at glemme med tiden, hehe 🙂

Jeg husker egentlig ikke fødslen særlig klart, det er mere glimtvise billeder, jeg har lagret af oplevelsen. Jeg husker, at jeg får akupunktur, fordi pauserne mellem veerne er lidt for lange. Jeg husker, en læge er inde hos os to gange for at tage prøver af babys hoved, for at tjekke stressniveauet. Jeg husker, min kæreste tager fat i mig og spørger, om jeg “er der”, fordi jeg virker til at være ved at besvime (jeg forsøgte vist bare at sove i pauserne). Jeg husker også, de siger, at babys hoved er ude. Det billede, der imidlertid står allermest klart, er, da en sygeplejerske siger til mig, at jeg skal kigge ned. Der går vist et par sekunder inden jeg forstår, hvad hun mener, men da jeg kigger ned går alting pludselig i stå. Baby er ude!

Klokken er på det tidspunkt 00.12 og fødslen tog således omkring 3 timer fra vores ankomst til Riget. Efter 11 dage, der føltes som en evighed, må man sige, at vores lille mand havde en forrygende slutspurt!

Uanset hvordan en fødsel forløber, vil de fleste nok give mig ret i, at det er en helt og aldeles ubeskrivelig oplevelse, som nok aldrig går i glemmebogen. Vi har begge været fuldkommen skudt i den lille fyr siden fødselsnatten, og det bliver kun mere og mere for hver dag, der går. Se lige hvor lækker han er 🙂 

Klar parat baby-start

Gæsteværelset er så småt ved at være klar til dens nye beboer. På mandag har jeg termin, og den seneste tid er således gået med at gøre klar til baby I. Jeg gik på barsel i midten af januar og siden da har vi bl.a. fået indrettet en hyggelig pusleplads inde på det lille værelse.

I første omgang kommer baby I til at dele værelset med sin far, der har en arbejdsplads derinde, men når han er stor nok til at sove selv, flytter vi hans seng derind – og arbejdspladsen ind i vores soveværelse.

Altså man kan jo bruge virkelig mange penge på sådan et baby-projekt, men vi har været så heldige at arve lidt fra forskellige folk. Puslebordet er eksempelvis fra Kaspers bror. Det har nogle skræmmer hist og her, men jeg synes, det er enkelt og fint. Der er en skuffe under bordpladen og to hylder derunder, så der er fint med opbevaring, hvilket jeg forestiller mig er godt. Vi valgte at købe en ny puslehynde og fandt en fin mintgrøn hynde til Cam Cam lagersalg i efteråret.

Vi har desuden fået nogle fine billeder op på væggene, bl.a. det som du ser på billedet ovenfor, som jeg synes, er super sødt og tilføjer værelset noget farve. Plakaten er fra Permild & Rosengreen og er fået i gave.

Det er jo en helt ny verden for mig, og jeg har fået øjnene op for nogle brands, jeg ikke tidligere kendte til. Nogle af de brands, som jeg især er faldet for, er Liewood, hvor nussekluden er fra, og Sebra, hvor den hæklede rangle er fra.

Der findes simpelthen så mange nuttede baby-ting, men det hele skal jo ikke gå op i sjov og leg. Rockpaperdresses skrev et indlæg omkring plejeprodukter ved puslepladsen, som jeg synes, var rigtig hjælpfuld for en nybegynder som mig. Jeg ved ærlig talt ikke særlig meget om at skifte ble – jeg forestiller mig, at det er learning by doing-metoden, som vinder ind her 🙂

Sutterne er fra Bibs og købt hos Økounger. De fås i så mange fine og primært pastel farver 🙂

De her bamser er super bløde og super søde. Håber baby I kan lide pingviner, jeg er i hvert fald ret vilde med disse to. De er fra Jellycat og købt hos Illums Bolighus.

Skab varme i decembermørket med de lækre gulvtæpper fra Sukhi

[Reklame for Sukhi]

Der er virkelig blevet skruet ned for temperaturen uden for i løbet af den sidste uges tid og termometeret har flere morgener være nede og ramme frostgrader. Kombineret med de få lyse timer, vi har at gøre godt med, er der altså brug for en ekstra indsats for at få hyggen og humøret op.

I takt med de faldende grader er mit forbrug af stearinlys kraftigt stigende. Jeg finder også gerne ekstra tæpper frem til sofaen og skruer ekstra godt op for radiatorerne. Gamle lejligheder som min kræver altså bare en del at varme op, især for sådan en som mig, der er lidt kuldskær.

Et andet fantastisk indretnings tip, når det kommer til at få mere varme og hygge ind i hjemme er gulvtæpper – og gerne masser af dem. Det findes simpelthen så mange smukke tæpper. Jeg har længe været begejstret for især de Marokkanske tæpper, særligt de farverige boucheroite og Beni Ourain-tæpperne. For et år siden var jeg i Marokko for første gang og sikke et paradis for tæppeelskere. Jeg kunne uden problemer fylde en masse kufferter bare med tæpper, men nøjedes dog med ét, som i muligvis allerede har set en del gange på Instagram 🙂

For nyligt blev jeg præsenteret for Sukhi, der sælger håndlavede kvalitetstæpper fra Marokko, Indien, Nepal og Tyrkiet. Sukhi har et stort fokus på materialer, teknikker og tradition og har derfor et tæt samarbejde med væverne rundt om i verden, som de ligeledes sikrer får den nødvendige oplæring, en fair løn og gode arbejdsforhold.

Jeg er især faldet for de skårede filt tæpper fra Indien, som bliver syet i hånden af filt lavet af uld fra New Zealand. Man kan virkelig mærke, at det er lavet af vævere, der har styr på håndværket, og at kvaliteten derfor er helt i top. Kombineret med tæppernes fyldige tekstur, er de altså bare super lækre at gå med bare tæer på. Filt tæpperne fås i forskellige farver, mønstre og stilarter og kan bestilles i lige præcis den størrelse, som passer i ens hjem.

Lige nu har jeg placeret tæppet i min stue foran sofaen, hvor det giver lidt ekstra varme på de mørke aftener, og hvor jeg synes, det skaber en super hyggelig atmosfære. Når jeg engang skal til at indrette min lille drengs værelse, skal det dog lægge derinde. Jeg tror, at han vil synes, det er helt utrolig dejligt at sidde på 🙂

> Læs mere om Sukhi og se deres fine udvalg af tæpper her

Glædelig 1. søndag i advent

Det er blevet 1. søndag i advent og tid til at tænde første lys i adventskradsen. Jeg er ikke typen, der pynter alt for meget op og da slet ikke med nisser og den slags, men kan bedst lide julen i en mere afdæmpet udgave. Ofte bringer jeg elementer fra naturen med ind og krydrer det gerne med julekugler, stjerner og andre elementer, jeg lige falder over.

Min adventskrans er helt simpel og består af fire hvide bloklys, grankogler og julekugler. Koglerne har jeg fundet i skoven, de store blå kugler er købt i Normann Copenhagen og de små sølvkugler er fra Illums Bolighus. Fadet har jeg haft igennem mange år og bruger det efterhånden fast til adventsdekoration.

Ny lampeklassiker giver blidt lys i efterårsmørket

[Reklame for Nuura

Jeg elsker efteråret med alle de smukke farver, det sætter på naturen, og den friske luft, der giver kulør til kinderne. Indenfor tændes stearinlysene, de varme plaider findes atter frem og teen nydes i rigelige mængder.

Det er også tiden, hvor de lyse timer svinder ind. Jeg står op kl. 6.15 hver morgen, og der er det helt mørkt, hvilket kan være ret problematisk, når man ikke har andet lys end en bordlampe i soveværelset. Jeg har derfor længe været på udkig efter en loftlampe, som giver et blidt lys i efterårsmørket.

Et af de brands, som har været i mit søgelys, er det danske belysningbrand Nuura, der blev stiftet i 2017. Med udgangspunkt i nordisk lys og natur har Nuura skabt en række super elegante og tidløse lamper, der skriver sig fornemt ind i den danske designtradition og passer perfekt ind i den skandinaviske minimalisme.

Miira 4 Opal-lampen er kommet op i mit soveværelse. Lampen er det moderne svar på lysekronen og fylder smukt i rummet uden at være for bastant. Lampen består af 4 mundblæste glas i opalhvid, der med nogle svage pærer giver et dejligt lys til mine morgener.

Det er allerede en af mine favoritlamper herhjemme. Er du lige så begejstret som mig for Nuuras Miira 4 Opal, kan du købe den lige her: Miira 4 Opal

Page 1 of 3

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén