Fødselsdag: årets ønskeliste

Jeg har fødselsdag i næste uge, og jeg ved ikke hvorfor, men jeg har altid virkelig svært ved at finde på ønsker. Jeg mangler jo ikke rigtig noget, og hvis jeg gør, køber jeg det ofte selv. Sådan har det været i mange år, men efter Ivan er kommet til er økonomien naturligvis lidt mere stram, og jeg føler sjældent, jeg lige kan smutte en tur ind på strøget efter arbejde eller i weekenden, som jeg tidligere har haft tid til. Prioriteterne er jo også bare nogle andre nu, hvilket nok ikke er helt så unormalt, når der kommer et barn til.

I år har jeg været god til at skrive ned, når jeg er faldet over noget, jeg ønsker mig, og det er der kommet følgende liste ud af:

  1. Jakken fra Arket har jeg kigget på noget tid og tænker den er perfekt til efteråret og de mange ture på legepladen, i skoven og andre steder, vi skal hen.
  2. Jeg elsker keramik og synes TYBO Art and craft laver de fineste ting. Jeg har i forvejen Mona skålen i pale rose, som jeg bruger til mad, til snaks og til pynt, men skåle kan man ikke få nok af, så skålen i farven æggeskal er på min liste i år.
  3. Jeg er så tæt på at være i mål med bogen “Folkets skønhed” af Merete Pryds Helle og kan virkelig godt lide hendes skrivestil og tematikker, så derfor er “Vi kunne alt” også at finde på listen.
  4. Den røde neglelak fra Nailberry passer bare godt til efterår- og vintersæsonen. Mærket forhandles bl.a. i Collage CPH, hvor du i øvrigt finder rigtig mange fine sager.
  5. Hvis du ikke allerede har prøvet Elemental Facial Barrier Cream fra Aesop, så vil jeg varmt anbefale cremen til den kommende sæson. Jeg har tidligere cyklet frem og tilbage på arbejde, hvilket tog en time hver vej, så derfor har jeg haft behov for en creme, der beskyttede mod den hårde vind. Generelt er jeg rigtig stor fan af Aesops produkter, og den her creme er bare vidunderlig til vintersæsonen.
  6. Jeg har tidligere nævnt Studio Feder her på bloggen, fordi jeg synes, de laver de fineste tekstiler. Deres nye GOTS-certificerede økologiske sengetøj i stripe classic står højt på ønskelisten.
  7. Ferm Living er kommet ud med en masse smukke nyheder, jeg er især faldet for de asymmetriske drikkeglas af mundblæst glas.
  8. En ting, der bliver uundværlig på legepladsen i den kommende sæson er en god kop kaffe. Jeg er vild med det japanske brand Kinto og termokoppens okker gule farve.
  9. Jeg har længe brugt mascaraen fra Tromborg, som giver lange, naturlige vipper og ikke klatter.

Annonce

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *