Pernille Baastrup, det er mig. Egentlig bryder jeg mig ikke om at tale om mig selv, men du skal alligevel have en lille introduktion. Jeg bor i en knap 100 kvm stor lejlighed på Ydre Østerbro lige bag Fælledparken. Her har jeg boet i snart 4 år.

Jeg kan hurtigt blive overvældet af den stress, som kan herske i København. Derfor er det vigtig for mig, at der er lys og luft i min lejlighed. Min lejlighed er mit frirum, her finder jeg ro til at tænke og fokusere på det, der betyder noget for mig. Nemlig at have det godt her og nu og omgive mig med lige præcis de mennesker, jeg holder allermest af.

Her på bloggen kan du læse mere om de valg, jeg træffer i min indretning, få mine bedste indretningstips, anbefalinger til stort og småt, og så sniger der sig også mere personlige indslag ind.

Jeg håber, du vil læse med!

Pernille