Pernille Baastrup

Interior | Design | Home

Kategori: Uncategorized

Hvad er barnets navn?

Hvis i fulgte med i min story i går på Instagram, gættede i måske med på min søns navn. Jeg har indtil nu omtalt ham baby I, men i går løftede jeg altså sløret for hans navn. Det er ikke fordi, navnet har været nogen hemmelighed, faktisk vidste vi allerede, inden vi fandt ud af kønnet, hvad han eller hun skulle hedde. Vi havde lavet den aftale, at Kasper skulle bestemme navnet, hvis det blev en dreng, og jeg skulle bestemme, hvis det blev en pige. 

Blev det en pige ville jeg opkalde hende efter min mormor, som jeg mistede sidste år. Hun hed Inger, hvilket jeg synes, er super sødt, og så kan jeg godt lide tanken om at give et navn, som betyder så meget for mig. Men sådan blev det jo ikke, så det må blive næste gang måske, hehe 🙂

Før jeg blev gravid, havde Kasper nævnt, at han synes, Ivan var et sødt drengenavn. Jeg fik i første omgang associationer til gummitarzan, som jo egentlig er meget sej, men navnet voksede på mig, og da jeg blev gravid, var jeg helt med på, at det jo kun kunne være en Ivan, hvis det blev en dreng. Og nu er det jo bare den sødeste lille Ivan, man kunne tænke sig.

En forrygende slutspurt

Der har efterhånden været stille på bloggen noget tid. Hvis i følger mig på Instagram, har i nok set hvorfor. Den 2. marts kom min lille søn til verden, og livet har jo været noget helt andet siden da. Er du interesseret i at høre lidt om fødslen, kan du læse med her.

Jeg endte med at gå 11 dage over tid, før den lille mand meldte sin ankomst, men da han endelig besluttede sig for at komme ud, gik det til gengæld stærkt. Jeg havde været på Riget fredag den 1. marts kl. 16 til en undersøgelse omkring igangsættelse. Her mente jordemoderen, at jeg kunne få taget vandet dagen efter, lørdag den 2. marts. Vi skulle bare ringe ind kl. 8.00 og få en tid. Hun tilbød dog at lave en hindeløsning med det samme – det kunne jo være, at det ville sætte fødslen naturligt i gang. Det viste sig også at være ret effektivt, og allerede i bussen på vej hjem kunne jeg mærke, at hun havde fået sat gang i et eller andet. Da vi var tilbage i lejligheden var det klart, at veerne var gået i gang, så vi fik bestilt noget aftensmad og besluttede at gå tidligt i seng. Men veerne tog så hurtigt til, at vi allerede kl. 20.30 ringede til hospitalet og aftalte at komme derind. Kl. 21.00 sad vi i en taxa, og meget hurtig efter vores ankomst blev vi fulgt til en fødestue, hvor jeg allerede var 10 cm åben og klar til at presse. Hvornår vandet gik vides ikke.

Vi havde gjort os mange forestillinger om, hvordan processen ville komme til at forløbe, og havde både været til privat fødselsforberedelse på Frederiksberg samt de to foredrag, som Riget tilbyder. Vi havde på ingen måde forestillet os, at det ville komme til at gå så hurtigt, som det gjorde. Alle de øvelser, vi havde lært til fødselsforberedelse, nåede vi slet ikke at lave, og smertestillende var der heller ikke tid til. Min indstilling inden fødslen omkring smertestillende var ret afslappet, jeg ville gerne forsøge uden, men ellers ville jeg blot tage det, som det kom og lade mig råde af jordemoderen. Da fødslen var i gang, var jeg derimod klar til at tage alt, hvad jeg overhovedet kunne få. Jeg var udemærket klar over, at jeg kunne se frem til voldsom smerte, men jeg må indrømme, jeg blev overrasket over, hvor voldsom den rent faktisk var. I dag, knap 6 uger efter, forstår jeg stadig ikke helt de kvinder, der går igennem den oplevelse mere end en gang, men mon ikke også min hjerne er indrettet til at glemme med tiden, hehe 🙂

Jeg husker egentlig ikke fødslen særlig klart, det er mere glimtvise billeder, jeg har lagret af oplevelsen. Jeg husker, at jeg får akupunktur, fordi pauserne mellem veerne er lidt for lange. Jeg husker, en læge er inde hos os to gange for at tage prøver af babys hoved, for at tjekke stressniveauet. Jeg husker, min kæreste tager fat i mig og spørger, om jeg “er der”, fordi jeg virker til at være ved at besvime (jeg forsøgte vist bare at sove i pauserne). Jeg husker også, de siger, at babys hoved er ude. Det billede, der imidlertid står allermest klart, er, da en sygeplejerske siger til mig, at jeg skal kigge ned. Der går vist et par sekunder inden jeg forstår, hvad hun mener, men da jeg kigger ned går alting pludselig i stå. Baby er ude!

Klokken er på det tidspunkt 00.12 og fødslen tog således omkring 3 timer fra vores ankomst til Riget. Efter 11 dage, der føltes som en evighed, må man sige, at vores lille mand havde en forrygende slutspurt!

Uanset hvordan en fødsel forløber, vil de fleste nok give mig ret i, at det er en helt og aldeles ubeskrivelig oplevelse, som nok aldrig går i glemmebogen. Vi har begge været fuldkommen skudt i den lille fyr siden fødselsnatten, og det bliver kun mere og mere for hver dag, der går. Se lige hvor lækker han er 🙂 

Kærlighed til møbler

&tradition er flyttet i nye lokaler, og det er blevet fejret under 3daysofdesign. Jeg var nysgerrig for at se, hvordan de havde indrettet sig og var derfor også forbi huset, som de har valgt at kalde “Home of A Collector”. Og det står hurtigt klart, hvorfor de har valgt dette navn.

På første sal har &tradition indrettet et galleri, hvor møblerne er blevet ophøjet til udstillingsobjekter. Det iscenesætter møblerne på en helt anden måde end i traditionelle showrooms, hvor møbler ofte præsenteres i en kontekst, som inspirerer og vejleder os i forhold til, hvordan vi kan og bør indrette os hjemme i vores egen bolig.

I hjemmet omgiver vi os gerne med ting, vi holder af, og som har en betydning for os. Hos &tradition understreges denne kærlighed til møblerne, der præsenteres på en måde, som fokuserer på skønheden i det enkeltstående møbel.

Denne skønhed forstærkes endvidere i lokalerne, der på klassisk vis er indrette med stuklofter, høje paneler og sildeben. Smukkere omgivelser findes efter min mening ikke, og jeg er ret spændt på at følge &traditions fremtidige planer med disse lokaler.

Følelsen af hjemme hos Ferm Living

København har de sidste tre dage været fyldt med designelskere. Der har nemlig været 3daysofdesign, en festival hvor designvirksomheder har præsenteret nye produkter, afholdt events og vist deres showrooms frem. Festivalen har eksisteret siden 2012, og det er blevet lidt en tradition for mig at tage rundt og se de forskellige udstillinger om lørdagen.

I år var min intention egentlig, at jeg skulle samle noget inspiration til mit køkkenprojekt, men min opmærksomhed blev hurtig afledt af især to udstillinger. Den første kan du læse mere om nedenfor, og den anden kommer der mere om på bloggen i morgen.

Jeg startede dagen hos Ferm Living, der med deres showroom “The Home” midt på Amagertorv bød gæsterne velkommen hjem. Og hjemme følte jeg mig hurtigt i lokalerne, der er indrettet som en rigtig lejlighed. Stemningen er afslappet, og personalet er utrolig imødekommende og fortæller mig, at jeg bare skal føle mig hjemme.

Ferm Living har længe eksperimenteret med farver, og jeg synes virkelig, de har skabt en helt unik stil, som adskiller dem fra de øvrige designvirksomheder. Derudover er Ferm Living efter min mening utrolig gode til at tænke helheden ind i deres designs. Deres produkter præsenteres næsten altid i en kontekst, der er hjemlig og inspirerende, hvilket kun understreges endnu mere i lejligheden på Amagertorv.

The Home er normalt lukket for offentligheden, men får du muligheden på et tidspunkt, er det klart et besøg værd. Der er så mange detaljer i denne lejlighed, som gør, at man kan blive ved med at gå på opdagelse og vende tilbage til de forskellige rum for lige at gense farvekombinationen, sammensætningen af puder eller billedvæggen. Det er i det hele taget svært at forlade hjemmet igen.

Borddækning med nyt og gammelt

Min pinseweekend har stået på familiebesøg. Oprindeligt er jeg fra Jylland, hvor størstedelen af min familie stadig bor, så det er altid lidt af et projekt, at skulle arrangere familiekomsammen. Heldigvis er min lejlighed stor nok til, at hele familien kan overnatte hos mig, hvilket er rigtig hyggeligt.

Jeg er et familiemenneske, og det kommer også til udtryk i min indretning. Jeg holder meget af at sammensætte nyt design og gamle arvestykker og kan godt lide, at hvert element har en historie med sig.

I denne weekend dækkede jeg op med tallerkener fra stellet Kornblomst, som er fra min bedstemor, og vandglas fra min mormor. Bestikket er nyt portugisisk design fra Cutipol, hvilket bl.a. kan købes hos DANSK Made for Rooms i Istedgade og Merci i Paris.

Vaserne fra Lyngby Porcelæn er en blanding af arvestykker fra min mormor og nyindkøbte. Jeg fyldte dem med orangerøde nelliker, som efter min mening komplementerer de kølige farver godt.

Jeg håber, du har haft en rigtig dejlig pinse!

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén