Det skal du læse: anbefalinger fra Instagram

Som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen, så vil jeg gerne begynde at læse flere bøger igen. Jeg har netop færdiggjort nr. 2 i år, som var Sara Omars Skyggedanseren. Den får en stor anbefaling herfra, men hold nu op hvor er den også bare barsk og til tider virkelig hård at komme igennem. Den starter ekstremt voldsomt ud og faktisk overvejede jeg, slet ikke at fortsætte efter første kapitel. Det gjorde jeg dog heldigvis.

Jeg spurgte for noget tid siden på Instagram efter anbefalinger til nye bøger og jeg tænkte faktisk, jeg ville dele nogle af dem, jeg fik, med jer. Så her er de:

  1. “Alt det lys, vi ikke ser” af Anthony Doerr
  2. “Hvor Flodkrebsene Synger” af Delia Owens (den har jeg selv læst og giver mine varmeste anbefalinger)
  3. Napoli-romanerne af Elena Ferrante
  4. “Italiensvej” af Anna Grue
  5. “Eleanor Oliphant har det helt fint” af Gail Honeyman
  6. “En mand der hedder Ove” af Frederik Backman
  7. “Tre Sekunder” af Anders Roslund & Börge Hellström
  8. “Som Pesten” af Hanne-Vibeke Holst

Der er en god blanding af genrer på listen, så der er vist lidt for enhver smag. Er du igang med en god bog, som du synes, jeg bør læse, så vil jeg meget gerne høre fra dig 🙂

Annonce

One comment Tilføj dine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *