Fra mor og fars soveværelse til eget værelse, part 1

Ivan nærmer sig sin 1-års fødselsdag og det er altså på tide, han kommer ind på sit eget værelse og sove. Vi har ikke villet skabe for mange store forandringer for ham på en gang, så vi har været lidt afventende med at flytte ham derind, indtil han var kørt godt ind i vuggestuen.

Det går heldigvis rigtig godt med vuggestue-projektet. Han er super glad for pædagogerne og skruer virkelig charmen på overfor dem. Han sover nogle gode lure dernede, spiser dog ikke helt så godt, men bedre end tidligere, og så er han opsøgende i forhold til de andre børn og leger med dem, som man nu leger sammen i den alder. Så jeg tror, han er ved at være klar til næste skridt herhjemme.

Jeg glæder mig utrolig meget og er samtidig lidt spændt på at få flyttet ham ind til sig selv. Jeg glæder mig til at skulle indrette hans værelse. Det er ikke ret stort, tror måske værelset er 5-6 kvm, så planen er at skabe en rar og hyggelig hule. Han er faktisk begyndte at søge derind ret ofte, hvilket jeg synes er lidt skørt, fordi det er et roderum lige nu, men det er så hyggeligt at han bruger rummet, da det altid har været til overs på en måde. Derudover glæder jeg mig helt utrolig meget til forhåbentlig at få noget, der minder om en rigtig nattesøvn igen. Fingers crossed, hehe. Men jeg er spændt på, hvad han siger til at blive puttet derinde og hvor lang en proces, det bliver, før han finder sig til rette. Jeg har slet ingen anelse om, hvad vi kan forvente os, så har du nogle gode tips til, hvordan man griber projektet an, er du mere end velkommen til at give lyd 🙂

Annonce

3 kommentarer Tilføj dine
  1. Held og lykke med projektet 🙂 Det er måske ikke hvad du søger, men profilerne Familiemakker og Familieudenfilter på Instagram har nogle lidt anderledes syn på børnesøvn, som gør op med ideen om at eget værelse er det eneste, der skaber mere natteoverskud. Bare hvis nu det ikke blir så let, da mange forældre kæmper en måske lidt for lang og udmattende kamp for den der søvn, hvor noget som skulle give mere ro ender med at at give det modsatte + dårlig samvittighed. Min søn har altid vågnet meget om natten (er nu 2,5 år) men det har været en stor hjælp for min måde at tackle det på netop at kunne tage et andet perspektiv på det, frem for at holde mig til ideen om at “han burde sove sådan og sådan” (især nu hvor man ved så meget mere om børns reelle søvnmønstre og behov).

    1. Tusinde tak for introduktionen til de to profiler. Dejligt med lidt andre syn på emnet. Grunden til Ivan skal flyttes ind på sit eget værelse er, så jeg kan få min søvn. Tanken om at sove sammen er så hyggeligt, men jeg sover bare så let, så vågner ved de mindste lyde. Men vil helt klart følge de to profiler for tips til “flytningen” 🙂

      Dejlig aften til dig.

Skriv et svar til En anden Østerbro mor Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *