Sommer i Danmark: Camping i vandkanten, Kalundborg og indehygge

I lørdags pakkede vi bilen og tog hul på vores Danmarkstur, som jeg beskrev i mit forrige indlæg. Vi satte kursen mod Vestsjælland, hvor vi har lånt en campingvogn på Bjerge Sydstrand Camping.

Det er virkelig lang tid siden, jeg har været på camping. Sidste gang var som barn med mine forældre, og det fungerer jo netop rigtig fint som ferieform, når man har børn. Det bedste af det hele er dog, at campingvognen ligger 100 m fra vandkanten. Og heldigvis har vi haft nogle gode dag med sol og høje temperaturer.

I dag er gråvejret dog også nået til Bjerge Sydstrand, så vi kørte en tur til Kalundborg, som viser sig at være en ret fin gammel by med skæve bindingsværkshuse og masser af stokroser.

I morgen går turen mod Ribe og Vadehavet. Sidste eftermiddag og aften på camping hygger vi med tegnefilm og gode bøger inden for i campingvognen, mens regn og blæst har taget over udenfor. Den slags dage kommer man nok ikke udenom, når man holder sommer i Danmark 🙂

Læs også om vores hyggelige logi på Fyn

2 kommentarer Tilføj dine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *