Renovering af vores lille Københavner badeværelse, part 2: Byggeprocessen i billeder

21 dage skulle der gå fra håndværkerne rykkede ind og frem til badeværelset stod næsten færdigt. Vi mangler faktisk kun nogle mindre detaljer, før vi er helt i mål. Forløbet er gået over al forventning. Vi fandt nogle dygtige, engagerede og pålidelige håndværkere, som har arbejdet med raketfart. Jeg har samlet billeder fra processen, som du kan se nedenfor.

1. december:

Den første dag i julemåneden vinkede vi farvel til det gamle badeværelse og overdrog nøglerne til lejligheden til håndværkerne.

Renovering af lille badeværelse

6. december:

Knap en uge efter havde håndværkerne revet det hele ned og skåret ud til cisterne, vandrør, armaturernes indmuringsdele osv. Vi var kort forbi lejligheden og jeg må indrømme, jeg var ret chokeret over, hvor råt det var. Ved ikke rigtig, hvad jeg havde forestillet mig, men hvor var jeg dog glad for vores beslutning om at flytte ud, mens arbejdet stod på 🙂

Nedrivning af badeværelse nedrivning

11. december:

Den 11. december var vi i Jylland hos min familie og der tikkede nogle billeder af badeværelset ind på telefonen fra håndværkerne. Vi havde ikke set det, siden vores korte besøg tidligere på ugen, så jeg var virkelig spændt på, hvor langt de var nået. Og det var jo heldigvis begyndt at ligne noget beboligt igen. Cisterne, indmuringsdele og afløb sad nu i, gulvet var støbt og der var kommet vægge op. Faldstamme og vandrør var blevet gemt af vejen.

Renovering af lille badeværelse genopbygning

13. december:

Et par dage efter var loftet også kommet op og rummet var klar til fliser.

Renovering af lille badeværelse klar til fliser

14. december:

Derfra begyndte alt det sjove. Gulvfliserne var nu blevet lagt og de var bare endnu smukkere der på vores gulv, end da vi så dem i butikken. Egentlig var det hensigten at få gulvet til at flugte med gulvet i gangen, men det var desværre ikke muligt. Håndværkerne har i stedet skabt en synlige flisekant, som kan ses ude fra gangen, hvilket bare er en super fed detalje og med til at fremhæve det smukke gulv.

Renovering af lille badeværelse terrazzo fliser

15. december:

Hurra hvor det går! Dagen efter kom vægfliserne op og sikke en forskel. Det var så fedt at se kombinationen med gulv- og vægfliser.

Renovering af lille badeværelse med klassiske fliser

17. december:

Så kom fugerne også i. Jeg synes, det kan se ret forvirrende ud, når fuger er meget iøjnefaldende. Det kan nogle gange give mig helt flimren for øjnene. Derfor valgte vi, at fugerne skulle være hvide. Det giver ro på væggene og fokus på gulvet. Den beslutning har jeg ikke fortrudt et eneste sekund 🙂

Renovering af Københavner badeværelse

Den 21. december var håndværkerne færdige og resultatet er blevet så meget bedre, end vi turde håbe på, men det må i vente lidt endnu med at se 🙂

To be continued…

One comment Tilføj dine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *