Annonce Bad & Fliser
Nu er det vist også på tide at vise jer det færdige resultat, som vi er så ovenud lykkelige for. Alle valg er taget med fokus på pladsoptimering, holdbarhed og renlighed. Vi har valgt helt klassiske hvide 15 x 15 fliser, som der jo også var på det gamle badeværelse. De går efter min mening aldrig af mode. De hvide fliser har vi kombineret med terrazzo flisen Bielle, som med sine sorte, grå, rødbrune og gullige skærver er med til at give rummet noget farve og kant. Nogle gange tænker jeg, om vi skulle have valgt en flise med en kraftigere farve, men så kigger jeg på gulvet og synes bare, det er verdens flotteste gulv, hehe 🙂
Det bedste ved vores nye badeværelse er, at vi har fået adskilt bad og toilet. Jeg har tit drømt om denne løsning, med aldrig forestillet mig, at det var muligt. En af forhindringerne var, om der var plads nok til toilettet på væggen, men det lykkedes at få cisternen ind i væggen, hvilket gav os god plads. Derudover valgte vi et Globo 4ALL væghængt toilet, som kun er 48 cm i længden, hvilket er lidt kortere end et traditionelt toilet, men alligevel meget komfortabelt at sidde på.
Det næstbedste er nok, at vi har fået indbyggede armaturer. Vi har således ingen rør, der løber uden på væggene, hvilket jeg synes, giver et enkelt og stilrent udtryk. Og så er det jo virkelig praktisk i forhold til rengøring. Vi valgte armaturer i krom, igen fordi det bare er klassisk og helt tidløst. Jeg blev faktisk lidt i tvivl, om det var det rigtige valg, da håndværkerne skulle i gang, men siden armaturerne kom op, har jeg ikke et eneste sekund været i tvivl om, at det var det rigtige valg. Krom er jo virkelig pænt, når det er helt blank, og så har det den ret sjove effekt, at det spejler de øvrige elementer på badeværelset bl.a. terrazzofliserne, som pludselig løfter sig fra gulvet.
I mit forrige indlæg skrev jeg om vores overvejelser i forhold til håndvasken. Vi landende på Yuno-håndvasken fra Copenhagen Bath, som er en enkelt og stilfuld håndvask med en lille skuffe under, hvor vi kan have de mest essentielle ting.
Det har været nogle rigtig svære valg, men jeg synes, at vi er kommet så godt i mål med vores renovering. Alle elementer passer virkelig godt sammen og giver et moderne, rent og minimalistisk udtryk. Bedst af alt, er dog at vores lille Københavnerbadeværelse pludselig rummer alt, hvad et badeværelse skal rumme med plads til hvert element 🙂
Elsker du også terrazzofliser? Du kan få 15% rabat på alle terrazzofliser hos Bad & Fliser med koden PernilleB15